Ilulissat Isfjord – blå rute
Det bliver ikke meget større end at tage en af de markerede vandreruter langs Ilulissat Isfjord. Med det flydende landskab af gigantiske isfjelde i alle former er isfjorden et af verdens mest spektakulære naturområder. Fjorden er udpeget af UNESCO som verdensarvsområde med en natur af ”enestående universel værdi”.
- Udgivet:
Jeg har gået langs isfjorden i Ilulissat et hav af gange, siden jeg første gang boede i byen i 2008. Det er næsten altid en fantastisk oplevelse, og jeg synes, at isfjorden er et af de smukkeste steder på hele jordkloden.
Der findes både en gul rute (3 km) og en blå rute (7 km), der kan gås hver for sig eller i forlængelse af hinanden. Beskrivelse og fotos her på siden er fra en tur på blå rute i juli 2023, hvor jeg var der med hele familien.
Blå rute går længere ind i Ilulissat Isfjord end gul rute. Samtidig med udsynet til de mange gigantiske isbjerge får man oplevelsen af den særlige vestgrønlandske vegetation med fjeld-revling, mosebølle, de stærkt duftende mosepost og af og til farverige blomster som grønlandsk blåklokke og alpe-tjærenellike. Dyrelivet er derimod sparsomt, men der er dog chance for at se polarræv, snehare eller fjeldryper, hvis man er heldig.
Om blå rute i Ilulissat
Distance: 7 km
Varighed: 3-4 timer (uden pauser)
Højeste punkt: 175 m
Laveste punkt: 5 m
Sværhedsgrad: Let-moderat
Terrænet er rimelig let gået, vekslende mellem trådte stier og bar klippe. Dog er der enkelte relativt kuperede stræk især gennem “Kløften”. Ruten er markeret med blå mærker, der er malet på klipper og stenvarder.
Isfjorden og fortidens inuit-kulturer
Blå rute starter ved Isfjordscentret (se kortet hvor der står ‘Old Heliport’). Vi tager det i stille og roligt tempo ned ad den 1,5 km lange gangbro af træ, der løber gennem hele Sermermiut-dalen ned mod vandet. Det er en rigtig varm sommerdag, og solen skinner fra en skyfri himmel.
Udsigten til isfjorden og isfjeldene bliver mere og mere imponerende mens vi går. Samtidig befinder vi os midt i et af de vigtigste kulturhistoriske områder i Grønland, Sermermiut, hvor forskellige inuit-folk har boet igennem årtusinder (se boksen om Sermimiut).
For enden af gangbroen nær bredden af Ilulissat Isfjord fører en trætrappe op til et klippeplateau med nogle virkelig gode udsigtspunkter. Her tilbringer vi en del tid og nyder synet af fjordens imponerende mosaik af iskæmper så langt øjet rækker.
Vi ser også Kællingekløften (Nakkaavik på grønlandsk). Sagnet siger, at det var her, ældre mennesker kastede sig i døden, når der ikke længere var brug for dem på bopladsen. Eller hvis der opstod hungersnød, så valgte de gamle at ofre sig, så de yngre kunne få den sparsomme mad. Hvor rigtigt sagnet er, ved jeg ikke, men det er godt nok uhyggeligt at tænke på, når man kigger ned gennem den smalle klippesprække.
Holms Bakke
Efter Kællingekløften fortsætter vi mod øst via lettere kuperet klippeterræn, indtil vi når Holms Bakke (Seqinniarfik). Her har jeg tidligere oplevet den årlige fejring af solens genkomst. Det sker den 13. januar, hvor man samles hvert år for at byde solen velkommen tilbage igen efter halvanden måneds mørketid. Fra bakken kan man kigge mod syd og lige netop se solen rejse sig over horisonten. Men på en sommerdag som i dag er solen derimod oppe hele døgnet. Vi holder frokostpause med en førsteklasses udsigt til isfjorden.
Om Sermermiut
Området omkring Sermermiut trækker lange kulturhistoriske spor og har igennem tiderne været beboet af mange forskellige inuit-kulturer.
Som de første ankom Saqqaq-folket for over 4.000 år siden og levede af fangst og fiskeri i omtrent 1.500 år, inden de af ukendte grunde forsvandt.
Dorset-folket slog sig ned kort tid efter. De adskilte sig fra Saqqaq ved at have udviklet bedre redskaber, bl.a. den karakteristiske kvindekniv uloen, harpuner, fiskespyd og spæklamper. De klarede sig i omkring 700 år, hvorefter også de gik til grunde.
Herefter var Sermermiut formentlig ubeboet i op mod tusind år helt frem til ca. år 1200, hvor Thulefolket bosatte sig.
De forskellige historiske folk har efterladt sig mange spor i Sermermiut-området, herunder grave og forskellige redskaber. Gangbroen er anlagt for at beskytte de mange arkæologiske fund, der stadig findes her, men også for at skåne den sarte vegetation.
Kilde: Naturguide Grønland
På vej mod kløften
Vi fortsætter videre mod øst langs isfjorden omtrent 2 km, indtil vi når udløbet af en brusende elv. Det er pænt varmt med den der typiske stærke, arktiske sol. Så vandet i elven er dejligt forfriskende, smager fantastisk og godt at dykke hovedet i.
Vi fortsætter opad i terrænet på venstre side af elven, indtil vi når nær elvens udspring fra den store sø Amitsorsuup Tasia. Her fortsætter vi over et klippeparti til vi når bunden af den lange smalle kløft, som kaldes Qoororsuaq. Nede i kløften kan der være ret køligt, og der ligger typisk snedriver til langt hen på sommeren. Vi ser dog kun lidt gammel sne hist og her.
Det er en fin stigning op gennem kløften på omkring 150 højdemeter inden vi når toppen. Her får vi pulsen ned igen, inden det går nedad igen i retning mod nordvest mod det store Narsarsuaq moseområde øst for Ilulissat.
Vi får Ilulissat by i syne, og forlader kløften. Det sidste stykke af blå rute går hen mod et område med opkædede slædehunde midt i et slags industriområde, der også er kendt som Stenbruddet. På dette sidste stræk når vi alle sammen at få sok, fordi der er ret sumpet flere steder. Men den oplevelse tager vi gerne med efter en afvekslende tur gennem noget af Grønlands smukkeste og mest fantastiske natur.
Den blå rute er også egnet til trail-løb, men forsøg at undgå at løbe midt på dagen, hvor der er flest mennesker.
Om Ilulissat Isfjord
Ilulissat Isfjord – eller Kangia – er en 70 km lang, smal og dybvandet fjord skabt af millioner af års erosion fra den store Sermeq Kujalleq Gletsjer, hvis front i dag befinder sig i bunden af fjorden. Isfjorden er så enestående, at UNESCO udpegede området som Verdensarv i 2004, hvorved det opnåede den højeste anerkendelse for naturarv af universel værdi.
Sermeq Kujalleq er en enorm gletsjer med en højde på 1 km og en front, der er 7 km bred. Den kælver imponerende 40 til 50 gigaton is om året, hvilket svarer til ca. 10% af hele produktionen af isfjelde fra Grønlands indlandsis. Smeltede man denne ismængde, var der nok vand til at dække hele USA’s årlige vandforbrug.
Gletsjeren bevæger sig med en hastighed på omkring 40 meter i døgnet, hvilket gør den til en af verdens hurtigste gletsjere.
Ilulissat Isfjord er mange steder over tusind meter dyb, men ved udmundingen i Diskobugten, nær Sermermiut, støder de største isfjelde på grund på Isfjeldsbanken. Her er vanddybden “kun” 200-300 meter på grund af tidligere tiders aflejringer af eroderet materiale.
Det er et fantastisk syn at stå ved Sermermiut eller Kingittoq og se ud over de grundstødte isfjelde, hvoraf de største rager næsten 100 meter op. De største isfjelde, der kælves fra gletsjeren, har en størrelse på 1,5 gigaton is, hvilket i smeltet tilstand ville kunne forsyne Danmarks befolkning med vand i syv år. Det tager i gennemsnit et år for et isfjeld at bevæge sig de 60-70 km fra gletsjerfronten til isfjordens udmunding og ud i Disko Bugt.
Kilde: Naturguide Grønland
Timelapse fra den verdensberømte Ilulissat Isfjord
Filmen er produceret i 2019 af Casper Rolsted og Bo Normander. Se mere her.
Relaterede artikler
- Grønland
- -
Det bliver ikke meget større end at tage en af de markerede vandreruter langs Ilulissat Isfjord. Med det flydende landskab af gigantiske isfjelde i alle former er isfjorden et af...
- Grønland
- -
Oplev en smuk timelapse rejse til den verdensberømte Ilulissat Isfjord i Grønland. Filmen er lavet af fotograferne Casper Rolsted og Bo Normander. Filmen blev i oktober 2019 kåret som en...