EXPLORENATUREWITHBO

Ilulissat Isfjord – gul rute

Det bliver ikke meget større end at tage en af de markerede vandreruter langs Ilulissat Isfjord. Med det flydende landskab af gigantiske isfjelde i alle former er isfjorden et af verdens mest spektakulære naturområder. Fjorden er udpeget af UNESCO som verdensarvsområde med en natur af ”enestående universel værdi”.

Jeg har gået langs isfjorden i Ilulissat et hav af gange, siden jeg første gang boede i byen i 2008. Det er næsten altid en fantastisk oplevelse, og jeg synes, at isfjorden er et af de smukkeste steder på hele jordkloden.

Der findes både en gul rute (3 km) og en blå rute (7 km), der kan gås hver for sig eller i forlængelse af hinanden. Beskrivelse og fotos her på siden er fra en tur på gul rute i juli 2023, hvor jeg var der med hele familien. 

 

Om gul rute i Ilulissat

Distance: 3 km
Varighed: 1,5-2 timer (uden pauser)
Højeste punkt: 95 m
Laveste punkt: 0 m
Sværhedsgrad: Let-moderat

Terrænet er rimelig let gået, dog stedvist kuperet, vekslende mellem trådte stier og bar klippe. Ruten er markeret med gule mærker, der er malet på klipper og stenvarder.

Udsigt over Diskobugten med de mange isbjerge og to stand-up padlere på tur.

Formidabel udsigt helt fra start

Gul rute begynder ved elværket i den sydvestlige del af Ilulissat (se kortet). Her lægger vi friskt ud med en stejl trætrappe, der fører os op i 40 meters højde. Allerede her er udsigten formidabel. Det er klart vejr, dog med et lettere, højtliggende skydække. Men solen skinner, og vi kan tydeligt se Diskoøens høje basaltfjelde på den anden side af Diskobugten, selvom de ligger mere end 50 km væk. På vandet ses en del fiskerbåde i vandet mellem store og små isbjerge, og senere ser vi endda et par stand-up padlere.

Vi følger de gule mærker mod sydvest. Trods den nære afstand til byen, står naturen ret uberørt hen med den karakteristiske lave vegetation af dværgbuske, græsser og smukke arktiske blomster som mose-post, blåklokke, tornet stenbræk og små lyserøde blomster af tyttebær.

Efter ca. 500 meter når vi en dalsænkning, hvor der ligger en tørvehytte, der er ved at blive renoveret. Gennem århundreder har en sådan tørvehytte været inuitternes traditionelle vinterhus. Væggene består af store sten, dækket med græstørv, og taget er lavet af drivtømmer. Indenfor har der sikkert været mørkt og fugtigt, men man har kunnet holde varmen, hvilket var det vigtigste.

Klik på kortet for et større kort.
Mose-post i begyndende blomst.
Flot view ud over de gigantiske isbjerge ved udmundingen af Ilulissat Isfjord.

Lidt efter når vi til Kingittoq Pynt, hvor de store isfjelde for alvor åbenbarer sig. Det er nemlig her, at nogle af de største isbjerge støder på grund på Isfjeldsbanken, da vanddybden “kun” er 200-300 meter. Synet og at stå her og se ud over de store isfjelde, hvoraf de største rager 100 meter op, er fantastisk. Som altid er det kun toppen af isbjerget man ser, da 80-90% af ismassen ligger under vandoverfladen.

De grundstødte isfjelde virker samtidig som en bremseklods for de tusindvis af isfjelde, der ligger længere inde i isfjorden og ikke kan komme ud. Nogle få gange i løbet af sommeren ”springer proppen”, når et eller flere af de store isfjelde river sig løs, og det er en unik oplevelse, at se den næsten uendelige række af iskæmper strømme ud af fjorden og ind i Diskobugten. Men det sker dog ikke i dag.

Vi fortsætter pynten rundt og går i østlig retning. Efter ca. 1 km når vi en lille fjeldtop, der er markeret med en stor varde. Om muligt er udsigten her endnu mere betagende end før, da vi mod øst og sydøst kan skue langt ind i isfjorden, og ud over den grønne Sermermiut-dal. Her kan vi se turister som små miniaturer der bevæger sig i pendulfart frem og tilbage ad den lange træbro, som løber ned gennem dalen.

På det sidste stræk af gul rute følger en lettere nedstigning mod byens gamle kirkegård, inden vi når parkeringspladsen ved Isfjordscentret. Her kan man vælge at slutte turen eller fortsætte af blå rute eller rød rute. Man kan selvfølgelig også besøge Isfjordscentret, hvilket vi gjorde. På centret, som i sig selv er en smuk arkitektonisk bygning, kan man få en forfriskning og lære om det spektakulære områdes kulturhistorie, natur og geologi.

Ilulissat Isfjord med gangbroen gennem Sermermiut i forgrunden. Foto: Bo Normander

Om Ilulissat Isfjord

Ilulissat Isfjord – eller Kangia – er en 70 km lang, smal og dybvandet fjord skabt af millioner af års erosion fra den store Sermeq Kujalleq Gletsjer, hvis front i dag befinder sig i bunden af fjorden. Isfjorden er så enestående, at UNESCO udpegede området som Verdensarv i 2004, hvorved det opnåede den højeste anerkendelse for naturarv af universel værdi.

Sermeq Kujalleq er en enorm gletsjer med en højde på 1 km og en front, der er 7 km bred. Den kælver imponerende 40 til 50 gigaton is om året, hvilket svarer til ca. 10% af hele produktionen af isfjelde fra Grønlands indlandsis. Smeltede man denne ismængde, var der nok vand til at dække hele USA’s årlige vandforbrug.

Gletsjeren bevæger sig med en hastighed på omkring 40 meter i døgnet, hvilket gør den til en af verdens hurtigste gletsjere.

Ilulissat Isfjord er mange steder over tusind meter dyb, men ved udmundingen i Diskobugten, nær Sermermiut, støder de største isfjelde på grund på Isfjeldsbanken. Her er vanddybden “kun” 200-300 meter på grund af tidligere tiders aflejringer af eroderet materiale.

Det er et fantastisk syn at stå ved Sermermiut eller Kingittoq og se ud over de grundstødte isfjelde, hvoraf de største rager næsten 100 meter op. De største isfjelde, der kælves fra gletsjeren, har en størrelse på 1,5 gigaton is, hvilket i smeltet tilstand ville kunne forsyne Danmarks befolkning med vand i syv år. Det tager i gennemsnit et år for et isfjeld at bevæge sig de 60-70 km fra gletsjerfronten til isfjordens udmunding og ud i Disko Bugt.

Kilde: Naturguide Grønland

Timelapse fra den verdensberømte Ilulissat Isfjord

Filmen er produceret i 2019 af Casper Rolsted og Bo Normander. Se mere her.

Relaterede artikler

Oplev en smuk timelapse rejse til den verdensberømte Ilulissat Isfjord i Grønland. Filmen er lavet af fotograferne Casper Rolsted og Bo Normander. Filmen blev i oktober 2019 kåret som en...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *