Kuannit – basaltsøjler, vandfald og grøn frodighed

Diskoøen er med sin vulkanske fortid helt unik med majestætiske basaltfjelde, varme kilder og frodige dale. Det er et fantastisk sted at vandre – også for børn. Terrænet er udfordrende og vejret uforudsigeligt, men naturen er utrolig smuk.

Vel ankommet med Disko Lines rutebåd fra Ilulissat tjekker vi ind på hotellet i Qeqertarsuaq, den eneste by på hele den store Disko Ø. Det er midten af juli 2023, og jeg er på tur med mine to sønner (10 og 13 år). Planen er at vandre og ligge i telt i godt en uge. Den første nat tilbringer vi dog på hotel 😉 

Diskoøen kan byde på et væld af flotte vandreture for enhver smag – fra korte dagsture ad markerede stier til flerdagesture i den barske og mennesketomme vildmark. Tæt på byen er der flere fjelde man kan bestige, og på toppen af Lyngmarksfjeldet ligger en bræ, som man kan køre hundeslæde på – midt om sommeren.

Vandretur til Kuannit

Vi gør os klar til den første vandretur, som går til Kuannit, der er et helt specielt naturområde ca. 4 km øst for Qeqertarsuaq. Fra centrum af byen går vi ud ad vejen mod heliporten og fodboldstadion. Undervejs passerer vi bystranden, Sorte Strand, der med sit fine, sorte sand inviterer til en frisk dukkert. Det når vi dog ikke i dag, men vi gør det senere på ugen.

Klik på kortet for større kort. Vandreruten til Kuannit er markeret med rød. Baggrundskortet er fra dataforsyningen.dk.

Om vandreturen

Fra Qeqertarsuaq til Kuannit og retur
Distance t/r: 8 km
Varighed: 3-4 timer (gåtid uden pause)
Højeste punkt: ca. 80 m
Laveste punkt: 0 m
Sværhedsgrad: Let

Denne vandretur går fra byen Qeqertarsuaq på Diskoøen til det smukke område Kuannit kendt for de vulkanske basaltsøjler, varme kilder og den store grønne kvan.

Turen går ad trådte stier i let fjeldterræn. Ruten er markeret med gule mærker.

Uldhåret troldurt. Kuannit.

Vi går videre forbi den lille heliport og det nye fodboldstadion med den skriggrønne kunstgræsbane. Vi må lige benytte chancen til at spille lidt bold. Det er svært at forestille sig et smukkere sted at spille fodbold end her på kanten af den store isbjergfyldte Diskobugt med de rødbrune basaltfjelde tårnende op bagved.

Så når vi til Røde Elv, som hedder Kuussuaq på grønlandsk. På vestsiden er der en teltplads og et par primitive sheltere med toilet. Det er her vi har vores telt stående de fleste af dagene, mens vi er på Disko.

Røde Elv er en dramatisk flod, der afvander højlandets store gletsjere. Den har fået sit danske navn efter det rødbrune sediment, den fører med sig, og som fra fjeldtoppene kan ses som en lang, stor hale, der strækker sig vidt ud i Diskobugten.

Det store vandfald

Vi krydser Røde Elv over en træbro, og så følger vi de røde mærker tæt på elven mod Qorlortorsuaq, ”det store vandfald”.  Efter et kvarters tid når vi til faldet, eller snarere faldene, da der er flere, små og store. Der er et sted, hvor vi står på klippekanten og virkelig mærker suset i maven (og lidt højdeskræk), når vi kigger ned på de enorme vandmasser, der vælter ned igennem slugterne.

Herefter returnerer vi ad samme vej tilbage til stien mod Kuannit, der er markeret med gule sten. Vi går i retning øst mod Kuannit ad den trådte sti. Vejret er noget ustabilt og skifter mellem tåge, let støvregn, men også med solstrejf af og til.

Lidt over halvvejs mod Kuannit får vi øje på ”Elefanten”. Det er en sjov klippeformation nede ved kysten, som virkelig ligner en elefant, der drikker af vandet med sin tykke snabel.

Basaltsøjler i Kuannit

En naturskabt ”port” fører os ind i Kuannit, der er et naturområde i en klasse for sig. På det stærkt skrånende og frodige terræn ser vi den ene imponerende klippeformation efter den anden. Alt sammen skabt af fortidens rødglødende lavastrømme, der under havvandets hurtige afkøling er blevet til finurlige fem- og sekskantede basaltsøjler.

De smukke klippestrukturer inviterer til nærmere eftersyn, og drengene får klatret en hel del på basaltsøjlerne. Det er på én gang udfordrende og tankevækkende at bevæge sig rundt på 50 millioner år gammelt størknet lava. Mens man er i Kuannit skal man dog huske på at holde sig til stierne eller gå på fast klippegrund for at skåne den følsomme vegetation og den stedvise skrøbelige basalt.

Der findes flere varme kilder i Kuannit, som danner små og store vandfald og elvløb og som gør området særlig grønt og frodigt. Vandet giver liv til mange blomster, mosser og den store og spiselige kvanplante. Kuannit betyder i øvrigt “kvan” på grønlandsk. De lokale samler hver sommer kvan, som bliver spist rå som snack eller brugt i den grønlandske madlavning. Da vi er der, er kvanplanterne dog stadig små.

Man kan ikke bade i de varme kilder på Diskoøen, og de er sjældent mere end nogle få grader varme, men det er nok til, at de ikke fryser til is om vinteren. På klippevæggene i Kuannit ned mod kysten dannes der om vinteren flere meter høje istapper og “iskatedraler” af vandet fra kilderne.

Mens vi er i Kuannit ser vi også mange tejster, som er en smuk sort havfugl med hvide vingefelter og helt røde ben. De har reder i klippevægene, og vi ser dem flyve frem og tilbage til rederne, sikkert med mad til ungerne. Tejsten har specialiseret sig i at fange bunddyr, og de bruge både vinger og fødder til at svømme med. 

Dagen afsluttes med, at vi finder et godt sted i fjeldet et stykke fra Kuannit, hvor vi slår teltet op. Det er godt, vi har medbragt trangia, så vi kan få lavet noget varm aftensmad, samtidig med at vi nyder udsigten ud over havet. Det bliver dog regn, så vi må sidde inde i teltet. Næste dag er det planen, at bestige Skarvefjeld, hvis ellers vejret ikke bliver for dårligt.

Qorlortorsuaq, ”det store vandfald” på Røde Elv.

Diskoøens vulkanske fortid

Diskoøen er geologisk set langt yngre og meget anderledes end det grønlandske fastland, hvor grundfjeldet er flere milliarder år gammelt. Øen er opstået ved vulkansk aktivitet for “kun” 50-60 millioner år siden.

Typisk for den vulkanske fortid er de mange, stejle basaltfjelde, der er lagdelt med skiftende mørke og lyse bånd af forskellige sedimentære og vulkanske bjergarter og ofte med brede nedbrydningskegler foran som følge af erosion igennem millioner af år.

Den vulkanske fortid spores også i øens mange varme kilder, men man behøver ikke at frygte et nærtstående vulkanudbrud, da det er flere millioner år siden, det sidst er sket. Øen er interessant på mange måder, ikke mindst på grund af en meget varieret flora. Øen ligger nemlig på grænsen mellem lav- og højarktis, og sammen med forekomsten af de varme kilder giver det en rigere flora sammenlignet med andre lokaliteter på samme breddegrad. F.eks. trives orkideer og den spiselige kvan fortrinligt på øen.

Disko har også sin egen indlandsis med flere store gletsjere i det højtliggende og svært tilgængelige indland. Den største hedder Sermersuaq, “Storbræen”, og strækker sig 70-80 km i nord-sydgående retning.

Kilde: Naturguide Grønland

Badetur i det 2 grader varme vand. Sorte Strand, Qeqertarsuaq.

Relaterede artikler

Diskoøen er et fantastisk sted at vandre – også for børn. Men turen op til toppen af Lyngmarksfjeldet blev noget mere udfordrende end ventet, da der stadig lå meget sne....

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *