Kuannit – basaltsøjler, vandfald og grøn frodighed

Vi går videre forbi den lille heliport og det nye fodboldstadion med den skriggrønne kunstgræsbane. Vi må lige benytte chancen til at spille lidt bold. Det er svært at forestille sig et smukkere sted at spille fodbold end her på kanten af den store isbjergfyldte Diskobugt med de rødbrune basaltfjelde tårnende op bagved.

Så når vi til Røde Elv, som hedder Kuussuaq på grønlandsk. På vestsiden er der en teltplads og et par primitive sheltere med toilet. Det er her vi har vores telt stående de fleste af dagene, mens vi er på Disko.

Røde Elv er en dramatisk flod, der afvander højlandets store gletsjere. Den har fået sit danske navn efter det rødbrune sediment, den fører med sig, og som fra fjeldtoppene kan ses som en lang, stor hale, der strækker sig vidt ud i Diskobugten.

Det store vandfald

Vi krydser Røde Elv over en træbro, og så følger vi de røde mærker tæt på elven mod Qorlortorsuaq, ”det store vandfald”.  Efter et kvarters tid når vi til faldet, eller snarere faldene, da der er flere, små og store. Der er et sted, hvor vi står på klippekanten og virkelig mærker suset i maven (og lidt højdeskræk), når vi kigger ned på de enorme vandmasser, der vælter ned igennem slugterne.

Herefter returnerer vi ad samme vej tilbage til stien mod Kuannit, der er markeret med gule sten. Vi går i retning øst mod Kuannit ad den trådte sti. Vejret er noget ustabilt og skifter mellem tåge, let støvregn, men også med solstrejf af og til.

Lidt over halvvejs mod Kuannit får vi øje på ”Elefanten”. Det er en sjov klippeformation nede ved kysten, som virkelig ligner en elefant, der drikker af vandet med sin tykke snabel.

Basaltsøjler i Kuannit

En naturskabt ”port” fører os ind i Kuannit, der er et naturområde i en klasse for sig. På det stærkt skrånende og frodige terræn ser vi den ene imponerende klippeformation efter den anden. Alt sammen skabt af fortidens rødglødende lavastrømme, der under havvandets hurtige afkøling er blevet til finurlige fem- og sekskantede basaltsøjler.

De smukke klippestrukturer inviterer til nærmere eftersyn, og drengene får klatret en hel del på basaltsøjlerne. Det er på én gang udfordrende og tankevækkende at bevæge sig rundt på 50 millioner år gammelt størknet lava. Mens man er i Kuannit skal man dog huske på at holde sig til stierne eller gå på fast klippegrund for at skåne den følsomme vegetation og den stedvise skrøbelige basalt.

Der findes flere varme kilder i Kuannit, som danner små og store vandfald og elvløb og som gør området særlig grønt og frodigt. Vandet giver liv til mange blomster, mosser og den store og spiselige kvanplante. Kuannit betyder i øvrigt “kvan” på grønlandsk. De lokale samler hver sommer kvan, som bliver spist rå som snack eller brugt i den grønlandske madlavning. Da vi er der, er kvanplanterne dog stadig små.

Man kan ikke bade i de varme kilder på Diskoøen, og de er sjældent mere end nogle få grader varme, men det er nok til, at de ikke fryser til is om vinteren. På klippevæggene i Kuannit ned mod kysten dannes der om vinteren flere meter høje istapper og “iskatedraler” af vandet fra kilderne.

Mens vi er i Kuannit ser vi også mange tejster, som er en smuk sort havfugl med hvide vingefelter og helt røde ben. De har reder i klippevægene, og vi ser dem flyve frem og tilbage til rederne, sikkert med mad til ungerne. Tejsten har specialiseret sig i at fange bunddyr, og de bruge både vinger og fødder til at svømme med. 

Dagen afsluttes med, at vi finder et godt sted i fjeldet et stykke fra Kuannit, hvor vi slår teltet op. Det er godt, vi har medbragt trangia, så vi kan få lavet noget varm aftensmad, samtidig med at vi nyder udsigten ud over havet. Det bliver dog regn, så vi må sidde inde i teltet. Næste dag er det planen, at bestige Skarvefjeld, hvis ellers vejret ikke bliver for dårligt.